Karoline Trier

For virksomheder

Gourmet Hotdogs

Lær at stoppe pølser på gammeldags manér!

Madlavning er en eminent måde at styrke sammenholdet og teamånden i en virksomhed. På kokkeskolen får I en lærerig og anderledes oplevelse sammen og lærer om mad og råvarer, mens i sammen tilbereder gourmethotdogs af årstidens bedste råvarer.

På kurset lærer I, hvordan den perfekte pølse bliver til og om disciplinen at stoppe en rigtig friskpølse. I lærer om kødet og om at kombinere smag, ælte fars og stoppe pølserne perfekt. Vi laver også spændende tilbehør til pølserne og forener det hele til de dejligste gourmet-hotdogs.

Til sidst nyder I herlighederne sammen, drikker kolde øl og hygger. Vi ses til pølsefest!

På Madskolen kan vi afholde events for både den lille afdeling og for den store virksomhed på op til 100 personer.

Eksempel på program

17.00 Velkomst og introduktion.

Kl. 17.15  Gastronomisk teambuilding. I bliver inddelt i hold og skal samarbejde om at lave lækre hotdogs helt fra bunden. Vi lærer jer, hvordan den perfekte pølse bliver til, og I får selv lov til at kombinere smag, ælte fars og stoppe dem. I skal også lave en række lækkert tilbehør, bage, sylte mv. Vi guider og vejleder undervejs, så I kommer godt i hus med det hele. I bliver udfordret på indholdet og samarbejdet, men der bliver også tid til snak og en kold øl undervejs mens middagen bliver til.

19.15 Middag

20.00 Tak for i aften

Pris og praktik

Priser fra 995 kr ex moms inklusiv drikkevarer (minimum betaling for 10 personer). Prisen afhænger af indhold, dato og antal. Få et tilbud på dit arrangement ved at udfylde formularen til venstre.

Gourmet Hotdogs kan med fordel kombineres med et af vores mødepakker. Vi har de dejligste rammer til at holde møde i og undervejs sørger vi selvfølgelig for forfriskninger. Her kan I før, under eller efter madlavningen afholde møde, og på den måde kombinere den faglige snak med en gastronomisk oplevelse, hvor det sociale fællesskab styrkes.

SE ALLE KURSER FOR VIRKSOMHEDER HER

Hej, kan vi hjælpe?

Kan vi hjælpe?

Fields marked with an * are required