Karoline Trier

Searching Availability...

Kagekursus

Er du vild med at bage og drømmer du om at blive mesterbager? 

Kurset er både for dig, som gerne vil lære de grundlæggende teknikker i kagebagningen, og til dig som har erfaring med kager, og som mangler ny inspiration til teknikker, smage og pynt. På kagekurset kan du fordybe dig i bageteknikker, og forbedre dine bagetekniske evner.

På vores kagekursus får du lov at prøve kræfter med flere forskellige kager og teknikker. Vi har forberedt opskrifterne grundigt, så du og din makker selv kan prøve at lave kagerne helt fra bunden  men med vores undervisere med ved hånden til at guide dig igennem. Der er også tid til at få tips og tricks med omkring bagning og kager løbende gennem kurset.
Du kan forvente at lave to kager på kurset. Det kunne fx være medaljer med rabarber og koral tuille, en roulade med solbær, hvid chokolade og marengspynt eller eclaires med rabarberskum og karamelcreme. Vi følger altid årstiden og bruger de gode sæsonråvarer i vores bagværk, så de nøjagtige opskrifter skifter vi løbende med årstiden og vores gode ideér.

Til sidst skal alle de flotte kager samles til et lækkert fælles kagebord og nydes med en god kop kaffe som afrunding på dagen. Vi spiser sammen til sidst, men alle resterne kan du få med hjem, så husk en bøtte eller to til formålet. Der plejer at være rigeligt!

 

Pris & praktik

På kurset arbejdes der i hold af to personer.

Alder: Min. 8 år (børn under 16 år skal følges med en betalende voksen)

Pris pr. voksen (> 16 år): 995 kr.
Pris pr. barn (< 16 år): 795 kr.
Kaffe, te, vand og saft er inkluderet i prisen, sodavand og øl kan købes på dagen.

Tid: 4 timer

Karoline Trier
Frederikssundsvej 274 D
2700 Brønshøj

Vi tager forbehold for ændringer i programmet, da vi altid tilpasser menuen efter sæsonen.

Alle de spændende opskrifter bliver tilsendt efter kurset.

Medbring jeres eget forklæde eller køb det hos os når du bestiller kurset.

Du kan tilmelde dig kurset i tilmeldingsrubrikken til venstre, eller du kan købe et gavekort til kurset her.

 

MÅSKE ER DU OGSÅ INTERESSERET I:

Bagekursus

Macaronkursus

 

SE ALLE KURSER HER

Hej, kan vi hjælpe?

Kan vi hjælpe?

Fields marked with an * are required