Karoline Trier

3 nye retter med linser

TOMAT OG LINSESUPPE

50 g smør
100 g røde linser
1 løg
2 fed hvidløg
2 dåser flåede tomater
2 tsk paprika
1-2 dl bouillon
1 dl fløde
Salt og peber
Urter til pynt
Evt. brød til servering

Pil og hak løg og hvidløg groft. Steg det i en gryde i en klat smør. Kom tomat, paprika og bouillon ingredienser på og lad det koge ca 20 min til linderne er helt møre.
Tilsæt fløde og blend i en blender eller med en stavblender.
Smag til med salt og peber og juster konsistensen med vand eller fløde.
Server med linsepandekager eller brød og en kat cremefraiche.

LINSEPANDEKGER 

2,5 dl vand
100 g linser (du kan bruge alle slags)
1 æg
1/2 tsk timian
1/2 tsk salt
Olie eller smør til stegning
Fyld fx ost, salat, syltede grøntsager eller hummus

Blend linserne til fint mel i en blender. Bland linsemelet godt med vandet og lad det trække ca. en time. Bland med æg, timian og salt.
Steg det i olie eller smør på en pande ved medium varme et par minutter ved medium varme.
Server med dit favorit fyld.

Stuvede linser med urter, kapers og stegt kål

200 g beluga linser (du kan bruge alle slags linser undtagen røde)
3,5 dl piskefløde
2 kviste rosmarin
1 løg
3 fed hvidløg
1 citron
2 bundter krydderurter fx purløg, kørvel. persille mf.
1/2 dl kapers
50 g smør
1 spidskål
40 g parmesan
Salt og peber

Kog linserne møre det tager ca 20 min. Kom hakket løg og hvidløg på en varm pande og steg kort af. Kom fløde, citronsaft, kapers og rosmarin kviste på og lad det koge ind et par minutter. Kom linserne på og lad det simre i 5 minutter. Hak krydderurterne fint og vend det sammen, gem lidt urter til pynt. Smag til.
Skær kålhovedet i kvarte. Steg det i smør på alle siderne sammenlagt ca 10 min. Dryp med citronsaft og skal og revet parmesan. Server oven på de stuvede linser.

Hej, kan vi hjælpe?