Hyggelig teambuilding på flødebolle workshop
Tag dine kollegaer med i køkkenet, og prøv kræfter med at lave flødeboller helt fra bunden – perfekt til et firmaarrangement!
Vi garanterer en sjov og anderledes teambuilding aktivitet, hvor I både bliver udfordret på samarbejdet og får styrket teamånden i virksomheden. Vi lover både masser af grin og gode flødebolletips i ærmet!
Et firmaarrangement med mere end bare hygge
Et flødebollekursus hos os handler ikke kun om chokolade og skum – det handler om at være sammen på en ny måde.
I arbejder i mindre hold, hvor I skal samarbejde, grine og finde løsninger undervejs. Der opstår hurtigt en uformel stemning, hvor skuldrene sænker sig, og alle kan være med – uanset om man elsker at stå i køkkenet eller ej.
Undervejs bliver der plads til både fordybelse og kreativitet – selvfølgelig under kyndig vejledning af vores dygtige undervisere.
Leder du i stedet efter et flødebollekursus for børn eller voksne? Så se vores flødebollekursus for private lige her.
Hold jeres teamdag i vores køkken
Hold jeres næste firmaarrangement eller teamdag med en dag i køkkenet! I vores køkken kan I kombinere et flødebollekursus med et fagligt møde. Vi har de dejligste uformelle rammer til at afholde workshops og teamdage, og med vores mødepakker, sørger vi selvfølgelig for forplejning hele dagen.
Udover vores flødebollekursus, kan I også lære at lave macarons, dyste i den store kagedyst eller lave smørrebrød helt fra bunden. Hvis I ønsker at tilføje ekstra luksus, kan I kombinere flødebollekurset med vores 3-retters gastronomiske teambuildingskursus.