Tag på kokkeskole i sommerferien
Mangler I også den perfekte sommerferie aktivitet? Så tag på sommer kokkeskole på Kokkeskolen Karoline Trier! Hvad er bedre end at bruge sin sommerferie i køkkenet med nye venskaber, spændende råvarer og dejlig mad?
På sommerkokkeskolen er idéen, at børnene ved at være sammen i flere dage får et sammenhold og en fælles forståelse for mad og måltider samt udvikler deres præferencer i forhold til råvarer. Vi laver altid god og sund mad helt fra bunden, derfor er det nødvendigt, at vi har god tid, så der også er plads til at eksperimentere, lære og sidde sammen og nyde et godt måltid i fælleskab. Målet er at vække nysgerrighed og give børnene selvstændighed og lyst til også at gå i køkkenet derhjemme. De lærer løbende de grundlæggende køkkenteknikker og råvarer at kende og bliver fortrolige med redskaber og opskrifter.
Kom med på den hyggeligste sommerferie aktivitet! På Sommerkokkeskolen er der plads til gastronomisk udfoldelse, kreative idéer og hyggelige timer med hinanden.
Karoline Triers sommer kokkeskole – et madlavningskursus for børn
Sommer kokkeskolen er for alle der elsker at lave mad og eksperimentere i et køkken – her går vi nemlig på opdagelse i madens forunderlige verden, spændende råvarer, tilberedningsmetoder og smage.
På Sommerkokkeskolen er vi sammen én hel uge, hvor vi i fællesskab laver både vores frokost samt eftermiddagsmad. Dagen afsluttes altid med fællesspisning, hvor vi mødes om det hyggelige måltid, smager og snakker om maden og dagens oplevelser.
Fredag er en særlig dag, hvor vi tryller køkkenet om til et stort kagebord. Forældre og søskende kan booke bord og se, smage og opleve et lækkert kagebord. Det er naturligvis de seje minikokke der kreerer, anretter og serverer.