Kreativ teambuilding
Mangler I et sjovt, udfordrende og hyggeligt firmaarrangement? Så er Kagedysten helt sikkert noget for jer!
En bagekonkurrence a la ‘Den Store Bagedyst’
I Karoline Triers Kagedyst kan I kaste jer ud i en udfordring a la Den Store Bagedyst og dyste om at blive virksomhedens mesterbager. Her kan du udfordre dine kollegaer i en sjov kagekonkurrence, hvor I dyster om at lave den flotteste og mest velsmagende kage. I skal bage kager som du kender dem fra Den Store Bagedyst, og jeres kreativitet bliver helt sikkert udfordret når I skal vælge både form og smage til jeres kage.
Hvem vinder kagekonkurrencen?
I hold dyster I mod jeres kollegaer om at lave den mest velsmagende, kreative og flotte kage. I får udleveret en grundopskrift og skal herefter vælge smage samt i fællesskab blive enige om udformningen, pynt og antallet af lag på kagen. Vi deler selvfølgelig gode tips og tricks ud undervejs, så I kommer godt i mål med jeres kager, men I vil helt sikkert blive udfordret på både indholdet og samarbejdet. Undervejs er der selvfølgelig også god tid til snak og en kop kaffe mens kagerne bager.
Når jeres mesterværker står klar præsenteres de foran dommerne, som selvfølgelig kårer vinderne af Kagedysten. Dagen afsluttes med en kop kaffe, mens I kan nyde jeres kager i hyggelige omgivelser.