OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM VORES CHOKOLADE WORKSHOP
Hvordan foregår jeres kursus i chokoladefremstilling?
På vores hyggelige kursus i chokoladefremstilling starter vi med en introduktion til chokoladeproduktion og I vil blive introduceret til forskellige typer chokolader. Herefter går vi i køkkenet, hvor I vil lære at temperere chokolade, så det får det velkendte knæk og den blanke overflade. I skal lave dejligt fyld og så skal chokoladerne selvfølgelig støbes i forme. Der vil være god tid til fordybelse og læring når I selv får lov til at temperere, lave fyld og støbe chokoladerne, men der bliver selvfølgelig også tid til en sludder og en kop kaffe undervejs.
Hvor mange deltagere er der plads til?
På vores kursus i chokoladetemperering har vi både plads til den lille afdeling og den store virksomhed. Vi afholder chokoladekurser for grupper ned til 10 personer og op til 60 personer.
Hvad er inkluderet i et chokoladekursus?
På vores chokolade workshop på Sjælland, er både kaffe og te inkluderet i prisen. Hvert hold, bestående á 2-4 personer, får 20-30 chokolader med hjem, som I kan forkæle venner, familie og kollegaer med.
Hvad koster det at deltage på jeres chokoladekursus i København?
Vores chokoladekursus i København koster 895 kr. ex moms pr. person og inkluderer kaffe og te. På vores chokoladekursus er der en minimumsbetaling på 10 personer. Derudover er det muligt at tilkøbe hjemmelavede sandwich, øl og lemonade.
Hvor foregår jeres chokoladekursus?
Alle vores chokoladekurser afholdes i vores hyggelige køkken på Frederikssundsvej 274 D i Brønshøj. I kan nemt tage bussen som kører lige til døren, eller I kan tage bilen og parkere gratis lige udenfor.
Kan vi spise frokost hos jer?
I kan sagtens spise frokosten her hos os! Vi laver de dejligste hjemmelavede sandwich, som både kan nydes før, under eller efter chokoladekurset.