Karoline Trier

DELLER MED BYG OG BLOMKÅL

15 stk

100 g perlebyg
150 g blomkål
1 løg
2 fed hvidløg
1 lille bundt basilikum
75 g spinat
2 æg
2 dl havregryn
1/2 dl sesamfrø
50 g feta
2 tsk loppefrøskaller
1,5 tsk salt

Kog byggen i vand i 20 minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af.

Kom blomkål, løg, hvidløg og byg i foodprocessoren og kør det til en jævn masse.

Vask spinat og basilikum og kom begge dele i foodprocessor sammen med æg og blend kort.

Bland alle de sidste ingredienserne sammen med byg-massen og lad den hvile 15 min.

Form dellerne med en spise ske og kom dem direkte på en pande med olie. Steg dellerne ved medium varme til de har fået en god stegeskorpe. De skal ca. have 5 min. på hver side.