juleopskrift
Brunkagedej til figurer
150g smør
150g sukker
150g mørk sirup
1 æg
400g hvedemel
1 tsk kanel
1 tsk natron
1 tsk stødt nellike
2 tsk stødt ingefær
Smelt smør, sirup og sukker i en gryde. Hæld det over i en skål.
Bland de tørre ingredienser og tilsæt halvdelen til sukkerblandingen, så ægget og derefter resten af det tørre. Stil dejen i køleskabet min. en time, gerne natten over.
Rul dejen tyndt ud og stik figurer ud som du har lyst til. Kom kagerne på en plade med bagepapir og bag dem ved 170 grader i ca. 10 min. Lad dem køle af og dekorer dem evt. med glasur.
Til dekoration:
Flormelis og vand blandet til det har en tyk konsistens. Tilsæt evt. frugtfarve.