Juleopskrift
Finskbrød
180g hvedemel
50g sukker
125g smør
1 æg
50g smuttede mandler eller hasselnødder
2 spsk perlesukker
Bland mel og sukker i en skål. Skær smørret i mindre stykker og smulder det i melblandingen. Saml hurtigt dejen med ægget til en fast dej. Rul dejen ud i fingertykke stænger, tryk dem lidt flade og skær dem i stykker a ca. 5 cm. Kom dejstykkerne på plader med bagepapir.
Hak nødder groft og bland dem med sukker. Pensl Finskbrødene med æg og drys med sukker/nøddeblandingen. Bag kagerne til de er gyldne i ca. 10 min. ved 180°. Se til dem undervejs.