Karoline Trier

UNDERVISER TIL ‘MADSKOLEN KAROLINE TRIER’ I KØBENHAVN 

På ‘Madskolen Karoline Trier’ søger vi en madunderviser som har lyst til at formidle glæden ved gode råvarer og varetage undervisningen på vores kurser.

På Madskolen brænder vi for økologi og bæredygtighed, og så tror vi på undervisning i øjenhøjde. Vi underviser både skoleklasser, familier, børn og virksomheder og du skal derfor have lyst til at undervise en bred målgruppe. Vi er en lille virksomhed, så for os er det vigtigt at du har lyst til at indgå i vores lille team, tør at tage ansvar og har lyst til alsidige opgaver. 

Du kommer til at have ansvaret for de kurser du skal undervise på, hvorfor det kræver at du har lyst og mod til at tage ansvar, løse uforudsigelige opgaver samt evner at have mange bolde i luften. Derudover kommer du til at have ansvaret for klargøring, indkøb og planlægning før kurser og nedlukning efter kurser. 

Vi forestiller os at du:

  • Brænder for at formidle madglæde, gode råvarer og fællesskab
  • Har stort kendskab til madlavning og råvarer
  • Har erfaring med at undervise til en bred målgruppe
  • Kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret
  • Evner at kommunikere anerkendende og har evnen til at skabe glæde og begejstring 
  • Har lyst til at varetage mange forskelligartede opgaver 

Stillingen er 10-20 timer om ugen og du vil blive timelønnet efter kvalifikationer. 

Tiltrædelse d. 1. september eller snarest herefter. Der vil være en oplæringsperiode, hvorefter du kommer til at undervise selvstændigt. 

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Camilla Secher på camilla@karolinetrier.dk eller på tlf. 78 70 75 01. 

For at søge stillingen sendes en ansøgning og dit CV på mail: info@karolinetrier.dk. Vi afholder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Hej, kan vi hjælpe?