Karoline Trier

KIKÆRTEPANDEKAGER MED SPICY RAGOUT AF KIKÆRTER

Pandekager
2 dl kikærtemel
2,5 dl vand
2 tsk jomfru i det grønne (kan undlades)
2 spsk olie
Salt
Olie til stegning

Ragout
240 g udblødte og kogte kikærter (svarer til en dåse)
2 løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
1 ds flåde tomater
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
1 tsk røget paprika
1 dl vand
1 saft af citron
Evt. chili
Salt
olien til stegning
Cremefraiche, ost og koriander (eller lidt salat) til servering.

Hak løg, hvidløg og gulerødder. Steg kort på panden i en god sjat olie. Tilsæt krydderierne og lad det stege med ca 1 min. Tilsæt de øvrige ingredienser, kom låg på og lad det simre 15 min (gerne længere). Smag til.

Til pandekagerne blandes alle ingredienserne i en skål og røres godt sammen. Steg pandekagerne i lidt olie til de har taget farve på begge sider. Server ragout i kikærtepandekagerne sammen med cremefraiche, revet ost og koriander.

Hej, kan vi hjælpe?