Karoline Trier

Snacks

Kroketter af Sødkartoffel

Ca 20 stk.

300 g kartofler
200 g søde kartofler
30 g smør
50 g majsmel
60 g parmesan
Salt
2 æg
3 dl rasp
2 dl hvedemel
Olie til fritering

Skræl kartofler og søde kartofler og skær dem i grove stykker.  Kog dem til de er helt møre. Hæld vandet fra. Mos dem med et piskeris eller en gaffel. Tilsæt smør og salt og lad mosen køle lidt af. Tilsæt så fintrevet parmesan og mel. 

Form aflange kroketter af mosen med en spiseske, form dem evt i lidt mel, hvis de klistrer så meget.

Rul dem hvedemel, æg og så i rasp.

Friter dem i varm olie (170 grader) til de er  godt brune. Tag dem op af olien og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

Server evt. på sprød salat med vinaigrette.