Ofte stillede spørgsmål om vores chokolade workshop
Hvordan foregår jeres kursus i chokoladefremstilling?
På vores chokoladekursus i København bliver du introduceret til alle grundteknikkerne til chokoladetemperering. Herefter gør vi i køkkenet og laver chokolader helt fra bunden. På kurset arbejder vi som udgangspunkt i hold af to personer. Hvert hold laver 20-30 chokolader og der bliver mulighed for at vælge mellem et par forskellige smage og varianter. Der bliver selvfølgelig også tid til en kop kaffe undervejs mens vi tempererer chokoladen.
Hvor lang tid tager et chokoladekursus?
Vi skal hygge os i 2,5 timer i køkkenet.
Kan børn deltage?
Vores chokoladekursus er for alle chokoladeelskere – både børn og voksne. Du kan komme med dine børn, din partner, din nabo eller veninde. Børn skal dog være minimum 8 år for at deltage, og børn under 16 år skal følges med en betalende voksen.
Hvad er inkluderet i et chokoladekursus?
Hvert hold får 20-30 hjemmelavede chokolader med hjem. Der vil blive serveret friskbrygget kaffe, te og økologisk saft undervejs. Efter kurset vil du få tilsendt alle opskrifterne, så du kan øve videre hjemme i køkkenet.
Kan jeg købe et gavekort til jeres kursus i chokoladefremstilling?
Ja da, det er den perfekte gaveidé! Du kan købe et gavekort til chokoladekurset lige her. Gavekortet er gyldigt i to år og kan bruges til alle vores kurser i chokoladefremstilling.
Hvad koster det at deltage på jeres chokoladekursus i København?
Det koster 795 kr. for voksne (>16 år) og 595 kr. for børn (<16 år). Du kan tilmelde dig i tilmeldingsrubrikken her på siden.
Kan jeg være med på chokoladekurset selvom jeg ingen erfaring har?
Alle kan være med på chokoladekurset – om du er nybegynder eller allerede har eksperimenteret med chokoladetemperering. Vi giver en grundig introduktion og vores dygtige undervisere guider og vejleder undervejs, så alle kommer godt i mål med chokoladerne.
Få svar på dette og meget mere på vores chokoladekursus
Kan man selv lave fyldte chokolader?
Kan man selv lave fyldte chokolader spørger du? Svaret er ja! På vores chokolade workshop kan du lære at lave fyldte chokolader helt fra bunden. Det eneste det kræver er en god chokolade, et par forme, et vandbad og et termometer. Vi giver dig tips og tricks til alle faldgruber, så du kan gå i køkkenet derhjemme og lave fyldte chokolader til venner og familie.
Hvilken type chokolade bør jeg bruge til fyldte chokolader?
Vores yndlings chokolade er den gode XOCO chokolade. Vi bruger en 70% chokolade til at lave fyldte chokolader, som sikrer en sprød og blank overflade. XOCO er dansk-ejede og har siden 2007 dyrket kakao i Mellemamerika. Kakaoen er af sorten Mayan Red, som har en dyb, fyldig og aromatisk smag af mørke frugter.
Hvordan smelter man bedst chokolade?
Du kan smelte din chokolade i både mikroovn og over vandbad. Når du smelter chokolade over vandbad skal du være forsigtig med at vandet ikke bulderkoger. Dampen fra vandet kan nemlig ødelægge chokoladetempereringen. Hvis du bruger mikroovn skal du være opmærksom på temperaturen, da chokoladen hurtigt bliver for varm.
Hvordan tempererer man chokolade?
Der er flere forskellige metoder til temperering af chokolade. Den nemmeste måde at temperere chokolade på er ved at smelte 2/3 af chokoladen enten i mikroovn eller over vandbad. Temperaturen på chokoladen afhænger af hvilken type chokolade du bruger. Mørk chokolade skal nå en temperatur på 48 grader. Når chokoladen har den rette temperatur tilsættes den sidste del af chokoladen lidt af gangen. Når temperaturen er 31-32 grader er chokoladen klar til brug.
Hvordan laver man chokolade?
Men hvordan laver man chokolade spørger du? På vores chokoladekursus får du en introduktion til chokoladeproduktion, og hvordan den lille kakaobønne bliver til den dejligste chokolade. Du får også en introduktion til hvad forskellen er på hvid, lys og mørk chokolade og hvilken betydning indholdet af henholdsvis kakaosmør og kakaotørstof har i den færdige chokolade.