Karoline Trier

GRØNNE SANDWICH

SANDWICH MED STEGTE AUBERGINER, SYLTEDE RABARBER OG FETACREME

Brød eller boller til sandwich
Smør til at smøre på brødet
Evt. salat eller ruccola til at komme i sandwichen ved servering

STEGTE AUBERGINER MED SPICY MARINADE
2 auberginer

MARINADE
1 fed hvidløg
2 tsk røget paprika
2 tsk oregano
1 tsk stødt spidskommen
1/2 tsk cayennepeber
1 tsk salt
1 tsk peber
1 dl olivenolie

Skær auberginerne i skiver á ca 1 cm. Hak hvidløget fint og bland med alle de øvrige ingredienser til marinaden i en skål. Pensl skiverne med marinaden og steg dem på en varm pande med olie og ved middel varme et par minutter på hver side, og så kort ved høj varme til de har godt med farve.

FETACREME
100 g feta
100 g flødeost
1 citron

Smulr feta i en skål og rør glat med flødeosten. Tilsæt citronskal og  saft af 1/2 citron og smag til.

SYLTEDE RABARBER
3 rabarber
2 dl eddike
2 dl sukker
1 dl vand

Vask rabarberne, skær top og bund af. Skær rabarberne i 1/2 cm tynde skiver. Kog eddike, vand og sukker op i en gryde og hæld den kogende lage over rabarber stykkerne i en skål. Lad det trække et par timer eller kom i køleskabet til næste dag.

Smør brød eller bolle med fetacreme og kom aubergine, rabarber og salat i og server.

 

SANDWICH MED SPRØD RÖSTI, SPEJLÆG, LØGKOMPOT OG PERSILLEMAYO

Brød eller boller til sandwich
Smør til at smøre på brødet
Evt. salat eller ruccola til at komme i sandwichen ved servering

RÖSTI
1 kg kartofler
100 g løg
1 æg
1 spsk mel
Salt
Olie til stegning

Riv kartoflerne og tør dem godt i et viskestykke. Hak løget fint. Bland kartofler, æg, løg, salt og mel og bland grundigt.
Pres sammen i hånden og så ud på en pande og steges i oile i 10-15 min ved middelvarme.

PERSILLEMAYO
Olie
1 bundt persille
4 dl olie
1 spsk citronsaft
Skyld persille grundigt. Blend dem med olie og citronsaft i et par minutter. Stop når olien begynder at blive lun.
Sigt olien gennem et klæde og køl olien ned til stuetemperatur inden den bruges til at lave mayo af.

MAYO
1 æggeblomme
1 tsk sennep
1 spsk citronsaft
Salt
Ca. 3 dl persilleolie

Pisk æggeblommer, sennep, citronsaft, citronskal og salt sammen med et piskeris. Tilsæt så persilleolien lidt ad gangen i en tynd stråle mens du pisker. Fortsæt med at tilføje olie til den er helt fast. Smag til med salt og citron.

LØGKOMPOT
3 løg
4 spsk olivenolie
3 spsk æbleeddike
1 spsk sukker
3 kviste timian
Salt og peber

Pil løgene og skær dem i kvarte. Gnid i olivenolie, timian, salt og peber. Bag ved 200 grader i ca 20 min. til de der brune og bløde.
Kom løgene i en skål og bland med sukker, eddike og smag til.

Smør brød eller bolle med mayo, kom rösti, spejlæg, kompot og evt. salat i og server.

Hej, kan vi hjælpe?