Karoline Trier

JUL

VINTERSKIVER MED JORDSKOKKER, PARMESAN OG VILDLAKS

Ca 20 stk

200g jordskokker
1 citron
250 g hvedemel
1 tsk natron
1 tsk salt
1 spsk sukker
3 æggeblommer
4 dl kærnemælk
3 æggehvider
50 g revet parmesan
2 dl eddike
2 dl sukker

PURLØGSCREME

1 bundt purløg
2 dl creme fraiche 18%
Salt og citron
200 g vild laks

Skræl jordskokkerne og skær dem i tern på ca 1×1 cm. Kog dem i 1 min i sukker og eddike.
Lad dem trække videre i lagen indtil skiverne skal bages.
Riv skallen af ½ citron i melet og tilsæt natron og salt.
Pisk æggeblommer, sukker og kærnemælk sammen i en anden skål, og rør melblandingen i lidt ad gangen.
Pisk æggehviderne stive, riv osten og vend begge dele forsigtigt i dejen med en dejskraber.
Varm en æbleskivepande op og kom lidt smør i hver af fordybningerne.
Fyld hullerne halvt op med dej.
Når de begynder at stivne og hæve i kanterne kommes 1-2 stykker jordskok i midten og skiven vendes og steges færdig.

Purløgs creme: Hak purløg fint vend med cremefraiche og smag til til salt og citronsaft. Server med grønsalat, laks og purløgscreme.